Købstaden Nykøbing Sjælland har siden middelalderen haft betydning for det nærmeste, lille opland. Landområderne omkring købstaden var præget af store kontraster mellem det forholdsvis frugtbare land på Nakkeland og Nørrevang og de sandede, sandflugtsramte områder langs nordkysten. Nakke fik med de mange udflytninger og husmandslodder lidt af en mønsterudskiftning i 1798-1804, mens Rørvig blev en hybrid uden gårdudflytninger og stadig med den enkeltes jord spredt på flere steder. I kølvandet på sandflugtbekæmpelsen i 1800’tallet blev overdrevsarealer langs kysten delvis bebygget med husmandsbrug. Med oprettelsen af dampskibsforbindelse mellem København og Isefjord, fik turismen i form af langtidsferierende kunstmalere og forfattere meget tidligt betydning. Allerede i 1870’erne begyndte landliggere at leje sig ind hos befolkningen, særlig i Rørvig, der fra omkring 1900 var et alment kendt badested. Lokale beboere overlod deres stuer til sommergæster, og andre indrettede deres huse til pensionater. I bogens kapitler vil udviklingen i samfundet beskrives ved, at se, hvad der gemmer sig af folkesagn og erindringer om natur og hedebønder, tangsamlere, fotografer, kongelige, digtere, ministre, kunstmalere, nonner og feriebørn, købmænd og håndværkere. Transportmidlerne gik fra at være med hestevogne til lastbiler, rutebiler og Hurtigruten Rørvig-Valby. I takt med udstykningerne til sommerhuse og oprettelsen af feriekolonier og hoteller steg, blev der brug for opsynsmænd og Nykøbing Sj. Turistkontor. Udover erindringer er der mange fotos, avisudklip og postkort, der gemmer på en udviklingshistorie i sig selv, og opfordrer læseren til selv at gå på opdagelse i naturen på offentlige veje og stier.