“Når man spørger mig, hvilken forfatter der har haft den mest direkte indflydelse på mit eget arbejde, kan jeg svare uden tøven: Denton Welch.”
- William S. Burroughs

“Måske findes der ikke en bedre roman her i verden end Denton Welchs Ungdoms sødme. Bare det at holde bogen i hænderne, så preciøs, så hinsides bøsset, så lifligt subversiv, er nok til at gøre analfabetisme til et større samfundssvigt end hungersnød.”
- John Waters 

På et hotel i Surrey er den 15-årige Orvil Pym på sommerferie med sin far og sine to storebrødre, væk fra den forhadte kostskole. Den sky og sensitive Orvil savner sin afdøde mor og føler sig fremmed for både sin familie og deres påtrængende maskulinitet, for de jævnaldrende drenge på hotellet og for livet i det hele taget.  For at undgå det frygtede samvær med andre går han på voyeuristisk opdagelse i det labyrintiske hotel, i de omkringliggende landskaber og i sine egne vildt associerende fantasier, hvor det frastødende og nydelsesfulde mødes.

For Orvil er det ikke den ydre verden, der tæller; det gør idiosynkrasierne, interesserne og hans egne fikse idéer: Han smører sig ind i læbestift, han leger slave og fantaserer om en eremittilværelse. Han er optaget af antikviteter og nipsgenstande; af alt, der er ornamenteret og skrøbeligt og minder om fortiden; af grotter, forladte hytter og gamle kirker. Han er også optaget af dødsfantasier og erindringer om sin savnede mor. Og da en kano med en meget maskulin skolelærer kommer sejlende, optages han af også af ham.

Ungdoms sødme er en roman fyldt med anspændt seksualitet og usikker kønsidentitet, med ensomhed og isolation. Det er den første bog af Welch, der er oversat til dansk. Vidt forskellige forfattere som E.M. Forster, William S. Burroughs og John Updike har beundret ham, mens Jack Kerouac harcelerede over, at det var Truman Capote og ikke Welch, der blev læst og var bredt anerkendt.

Romanen er, ligesom Welchs øvrige udgivelser, primært selvbiografisk (han levede i en stadig frygt for sagsanlæg, fordi hans bøger lå så tæt på virkeligheden). Heri ligger måske en af grundene til, at Welch i eftertiden mest har været en forfatternes forfatter. For Welch skrev – i 1945 – temmelig åbent antydende om sin homoseksualitet og om Orvils spirende erkendelse af egen seksualitet, der viser sig med en blanding af fascination, voyeurisme og masochisme.

Ungdoms sødme er en overdådig, sørgelig og humoristisk skildring af en dreng med ét ben placeret i barndommen og ét ben, der har vanskeligt ved at finde fodfæste i ungdommen; det er en roman, der som sin hovedperson på én gang er fuldstændig ukunstlet og umådeligt affekteret.

Denton Welch (1915-1948) var engelsk billed­kunstner og forfatter. Welch gik ud af skolen som 16-årig for at studere på kunst­akademiet Goldsmiths i London. I 1935 blev han påkørt under en cykeltur til Surrey, hvor han vanen tro gjorde holdt flere gange undervejs for at studere gamle kirker og herregårde. Ulykken gav ham kroniske mén og førte i sidste ende til hans død. Som rekon­va­lescent begyndte han at skrive. Hans romaner er alle selvbiografiske og skildrer episoder fra barn- og ungdom i et halvt ironisk, halvt nostalgisk lys, altid med æstetisk overfølsomhed og en ­særlig fascination af alt, der har med vildt­voksende haver, kulørte parfumeflakoner og masku­line fælles­skaber at gøre.